På forsiden / by Massimo Fiorentino

Det er altid med en vis ære, at jeg ser ting, jeg har været med til at lave blive publiceret. Det virker lidt paradoksalt, eller tilmed banalt, set i forhold til den verden vi lever i, hvor eksponering af både personlig og professionel art er lige så naturligt, som at ånde. Og det kan være, jeg er gammel i den forstand, selvom jeg har redet med på denne bølge nærmest siden den opstod tilbage i midt-halvfemserne. Men det, at andre rent faktisk finder nytte i et håndværk, om man vil, føles bare – rart.